Min Inbox 7
Mathias Westbrook, Dorothy Ashby, upsammy, Tæppeulvene
Smarte embedded players
I min inboks er der et spil, et album, en sang og ET NYT RADIOEKSPERIMENT! Vi starter lige med de ting, der handler om mig 🧌
Mathias Westbrook og Marcus Skjold - The Facility Original Soundtrack | itch.io, soundcloud, youtube
Uha, hvor er det spændende, min kære roommate Mathias har lige færdiggjort og udstillet et stort kunstværk, der hedder The Facility. Det er et 3d computerspil, hvor man vandrer rundt i en forladt facilitet og interagerer med fragmenter af fortiden. Spillet kan findes her.
Jeg var så heldig at få lov at lave soundtracket til det spil! Man kan opleve det ved at spille spillet, men jeg har også arrangeret det til en linær lytteoplevelse. Soundtracket er blevet uploadet som en OST (Original SoundTrack) her på soundcloud.
Det har været en spændende proces at lave kommisionsarbejde. Musikken er primært et ambient soundscape med en temamelodi. Jeg har gjort brug af sample-mangling, hvor mange af lydende kommer af at streame tilfældige sange og manipulere dem til uigenkendelighed gennem filtre og det man kalder granular synthesis. Resten er lavet gennem mere traditionelle digitale synthesizere. Jeg synes selv det er ret godt.
Tæppeulvene - Bici og Movie går i luften! | hearthisat, apple podcast
Mig og en kær ven og læser af nyhedsbrevet har påtaget os pseudonymer og er begyndt at eksperimentere med et radioprogram. Konceptet er at vi skiftes til at vise to sange for hinanden, og så snakker vi nogen gange lidt ind over det.
Vi prøver at skabe en hyggelig stemning af at man sidder inden på nogens værelse og er helt oppe og køre over noget ny musik. I effekt kommer det måske lidt længere hen imod de der “mine to sidste hjerneceller” memes… Men det er også en god effekt. Jeg havde det i hvert fald rigtig sjovt og det var fedt at mixe nogle sange jeg aldrig havde hørt før.
Lyt til det, hvis du vil høre elektronisk musik og lidt ældre dansemusik, det var en festlig og lidt lalleglad omgang denne gang <3
Find den på min podcastkanal. Skriv gerne hvis du også vil være en Tæppeulv en dag!
Dorothy Ashby - Afroharping (album, 1968) | spotify, youtube
Ven og læser af nyhedsbrevet Kristine har sendt det her dejlige album til mig som et forslag på et godt morgenalbum. Det er jeg enig i, og jeg vil prøve at gemme det så jeg kan have det i rotation til morgenen. Jeg har bare altid svært ved at huske hvad der er god musik om morgenen. Hvordan gør du egentlig? Jeg leder også stadig efter mere musik til morgenen. Og nu vil jeg også gerne have mere harpemusik.
upsammy - Being is a Stone (fra Germ in a Population of Buildings, 2023) | spotify, youtube
Jeg kan virkelig godt lide upsammy. Jeg opdagede den kunstner for 1,5 år siden med nummeret “Flutter” fra albummet Bend (2021, spotify, youtube). Det mest af upsammys musik er sådan noget lowkey lidt syret synthesizermusik, men med det her album er der lidt mere rytme og eksperimentation end tidligere. Jeg kan særligt godt lide de perkussive lyde, som bare lyder som følelsen af at slå på ting. Det er meget slasket og hårdt det hele. Men det bliver også lidt underligt med vokalerne nogen gange. Klar anbefaling!
Jeg har altså mistet pusten med Mariah Carey hjørnet. Det kan være det kommer igen.
Bedste hilsner og alt det der. Jeg sveder.
Marcus [2023-05-24]