Min Inbox 21
I min inboks er der ting jeg skulle have sagt sidste gang
Smarte embedded players til hvis du bruger spotify.
Det er simpelthen forfærdeligt! Sidste gang jeg sendte dig min inboks, glemte jeg at tilføje en masse vigtige beskeder!
Der er en besked fra en læser, en eurobeat playliste og et smukt remix.
Men først og fremmest vil jeg lige gøre reklame for “CV’et på Uniradioen”:
Jeg har fået lov til at lave et program for elektronisk musik på Uniradioen sammen med min gode ven Julie AKA Bici (jeg kalder mig selv for Movie Star Planet, eller bare Movie). Programmet hedder CV’et, og det handler bare om at vi har rigtig god stemning, lytter til musik vi elsker og prøver at imponere hinanden med nye tracks.
Programmet bliver ind til videre sendt mandag kl 20-21, og man kan høre det på 3,5 forskellige måder. (1) Enten kan man høre det som internetradio ved at gå ind på uniradioen.dk og klikke på det lille afspilningsikon i øverste højre hjørne. (2) Det kan man også gøre ved at bruge en internetradio-app, hvis man ved hvordan det foregår). (3) Ellers kan man tænde for sin gode gammeldaws FM-radio og lytte med på 95,5 MHz båndet. (3.5) Endelig kan det være at man kan være heldig at der sker noget spændende, hvis man klikker på dette link.
Igen, vi hedder Bici og Movie, vores program hedder CV’et, vi sender på Uniradioen.dk mandag kl 20-21, og vi spiller elektronisk muisk, og det er hyggeligt.
DJ Yoeri - Me And My Vibrator (Vocal Mix, 2006) | spotify
Nå, lad os komme til de vigtigere sager:
Vi har modtaget atter et indlæg i den længerevarende saga, der går ud på at finde god hardcore / hardstyle musik til læseren the Knutzinator:
Kære redaktionen ;) Jeg er oppe sent og lytter til musik! og kom pludselig i tanke om dengang en læser (knutzon skulle jeg mene?) efterspurgte noget hardcore eller hardstyle, som var banger men humoristisk ligeså. Og til det vil jeg gerne anbefale Dj Yoeri med tracket Me & My Vibrator. Vigtigt: det skal være vocal mix.. Jeg håber, det falder i læsernes smag! hardstyle-lyttende hilsener, Julchen
Jeg håber at du kan lide tracket og hvis du har mere i samme stil, må du meget gerne sende det ind, så skal jeg nok dele det <3
playlist: “eurobeat to push my shitbox like no tomorrow” | spotify
Så den kære læser, Mariano, sendte denne playliste til mig for nogle uger siden. Jeg lyttede til den imens jeg cyklede igennem Amsterdams lige før morgengry. Det var et smukt øjeblik. Desværre lader det til jeg så efterlod playlisten i Amsterdam også, jeg kom i hvert fald først i tanke om den nu.
Hvis du ikke kender eurobeat som meme-fænomen, tror jeg ikke der er en meget bedre introduktion end denne playliste. Musikken er en blanding af charmerende overspillede og kvalmende kikset, præcis som det skal være. Jeg vælger at highlighte tracket “Gas, Gas, Gas” (link), fordi dens titel mindede mig om nummere “Gas Gas” af Goran Bregovic (link), der, på trods af at være en helt anden genre, på en måde har lidt samme energi.
Jeg foretrækker dog “Gas Gas” til “Gas, Gas, Gas”, hvis jeg skal være ærlig. Men eurobeat playlisten handler for mig ikke om de enkelte numre, men mere om den følelse man får af at klikke play og så cykle meget hurtigt.
SWIM - Love (Bleeding Vocal Mix, 2021) | soundcloud, youtube
Jeg er blevet helt forelsket i den her kunstner, SWIM, efter jeg – og hold nu fast, det er kompliceret – faldt over et nightcore edit (link) af det her særlige mix, som er en udgave af SWIM’s track “Love”, som er et remix af Leona Lewis’ “Bleeding Love”.
Det er et smukt nummer, der føles helt eterisk og fint, samtidig med at det er dansabelt. Det er både euforisk og tragisk. Åhh altså, jeg har et soft spot for sådan noget. Hele resten af SWIM’s diskografi har samme fine kvaliteter, hvis du godt kan lide følsom og moderne atmosfærisk house musik, så kan du nok også lide SWIM.
Tak for nu, jeg håber du vil overveje at skrive ind til nyhedsbrevet eller tune ind på radioprogrammet (som jo er mandag kl 20-21 på uniradioen.dk)
Marcus [2023-10-15]