Min Inbox 1
Milton Nascimento, Gesellschaft Zur Emanzipation Des Samples, Raffaella Carrà, Snooze
Goddag, jeg har holdt ret meget påskeferie for at fejre at jeg ikke rigtig skal noget i hele april. Mange tak til det danske velfærdssamfund og specifikt Magistrenes Akasse.
Dette er noget musik jeg er stødt på inden for ca. den seneste uges tid. Jeg kommenterer lidt på det så du kan finde ud af om du også har lyst til at prøve at høre det. Ideen er at det her skal være et sted hvor vi kan snakke om musik inden vi rigtig er kommet frem til en egentlig holdning, en blanding mellem en musikalsk dagbog og en afbrudt kurateringsproces.
Derudover ved jeg også at mange har svært ved at finde ny musik, og jeg tror det er fordi vi ikke sender nok breve, mails og mixtapes til hinanden. Halvdelen af det sjove ved at høre musik er jo at blive presset af din ven til at lytte til en eller andet niche kunstner der laver modulære prutlyde og så skulle lades som om du kan lide det uden at dermed forstærke adfærden.
Anyways, her starter det:
[Spotifys genrevurdering] bossa nova, mpb, musica popular mineira
Jeg tror det var spotifys algoritme der fandt det her album til mig. Det ville passe godt ind i min in_Transition playliste, men det er også bare et godt album at høre i hverdagen. Jeg er ikke så meget inde i den her stil, så jeg har ikke så mange kommentarer, men jeg synes det lyder overraskende friskt ift. at det er et gammelt og meget folkeligt album. Jeg burde nok researche historien bag Milton Nascimento. Det hører i min hjerne lidt i samme vibemæssige bås som Dreamin’ Wild af Donnie & Joe Emerson.
[Spotifys genrevurdering] experimental electronic
Så det her track fandt jeg på Dana Kuehrs playliste for Listen Festival, som jeg fandt gennem spotify’s algoritme. Tracket, hvis fulde titel er “Linernotes - Faitiche 02, Gesellschaft Zur Emanzipation Des Samples - Circulations”, er bogstavelig talt en form for linernotes til albummet Circulations (spotify, youtubekanal), der forklarer det aktivistiske og kunstneriske koncept. Det er en klassisk computergenereret stemme, der sammen med en enormt tysk stemme taler over et lydkollage-soundscape om en ide til en anonym fond der skal betale regningen for kunstnere der bliver sagsøgt for at bruge samples. Tænker umiddelbart at forfatteren taler af egne erfaringer. Anyways, det her track giver nice online hacktivistvibes og resten af albummet er et rigtig fedt ambient / konceptuelt lydkollageværk. Ifølge Spotifys algoritme er tracket 47% “Speechy” og 40% “Danceable”, men jeg ville nok nærmere sige 80% og 5% henholdsvis, do better Spotify!
- Raffaella Carrà - A far l’amore comincia tu (1976) (spotify, youtube - med en fed video til! og en baggrundshistorie for nummeret og videoen i beskrivelsen)
[Spotifys genrevurdering] classic italian pop, italian adult pop [lol]
Jeg var til en impromptu lille fest, hvor jeg egentlig ikke var i så høj energi. Så var der et geni der satte det her track på og fik mig til at danse! Jeg er ikke for fin til at indrømme at det primært var fordi jeg troede hun sang “skub det, skub det, skub” i omkvædet og synes det var grineren. Men helt seriøst så er omkvædet meget pludselige eksplosivitet bare så fed, og jeg vil også bemærke en ret smagfuld brug af noget der lyder som reversed vokaler eller ekko derfra i anden del af omkvædet.
[Spotifys algoritme har ikke givet nogen genre til det her nummer, hvilket jeg ærligt godt forstår]
Det er fandme et underligt nummer. Jeg kan ikke huske hvordan jeg oprindelig lærte om Snooze - som er et alias for en, der også hedder Dominique Dalcan - men jeg har lige genopdaget ham og har haft det ret fedt med Goingmobile albummet (spotify, youtube) og Remixes albummet (spotify, youtube). Det er en forfriskende blanding af originalt, fedt og kikset. Ud over den mega fede oprindelige vokalsample eller hvad det er, så kan jeg særligt godt lide strygerne, der minder mig lidt om the Richard D. James Album. Snooze var signed til SSR, som var et sublabel af det mega fede label Crammed Discs, og nu hvor jeg tænker mig om er det nok fordi Crammed Discs for tiden genudgiver en masse gammel musik digitalt, at jeg har fundet det her oprindeligt.
Det var alt for nu! Skrives ved senere <3
Marcus (2023-04-13)